Fundet et dyr i nød: hvem ringer du til?

Mager herreløs hund i sort-hvid kigger ind i kameraet
Illustration: en herreløs hund. Foto: Federico Espiño, CC0, via Wikimedia Commons

Har du fundet et dyr i nød, så ring til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som har åbent hele døgnet, hele året. Er der akut fare for liv, ring 112. Her får du overblikket over, hvem der hjælper med hvad.

Forsiden af Freeman: historien om en abe

Til dig der ikke kigger væk

Freeman sad ti år i et hundebur, før han blev reddet

Alle dyr i nød fortjener, at nogen handler. Freeman-bogen fortæller om en abe, der sad ti år i et hundebur, før han blev reddet. E-bog og lydbog, fra 99 kr. Alt overskud fra butikken går til foreningens formål, bl.a. Freemans pleje i reservatet. Ingen får løn.

Se bogen Læs Freemans historie

Hurtigt overblik: hvem ringer du til?

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er en landsdækkende service, der vejleder i sager om dyr i nød. De skriver, at sagerne kan handle om vilde dyr, kæledyr og landbrugsdyr, og at du kan ringe om alle dyr. Politiet har to numre: 112 til akut hjælp og 114, hvis din henvendelse ikke er akut. Politi.dk beskriver 112 som nummeret til situationer med fare for liv, ejendom eller miljø.

Situation Ring til
Vildt dyr med tydelige tegn på sygdom eller skade 1812
Herreløst kæledyr, der er kommet til skade, er sygt eller er dumpet 1812
Du har påkørt et dyr, som overlevede ulykken 1812
Mistanke om vanrøgt af kæledyr eller landbrugsdyr 1812. Se også vores guide til at anmelde dyreplageri
Akut fare for mennesker, fx trafik eller brand 112
Ikke-akut henvendelse til politiet 114
Rask, mærket kæledyr, der er kommet væk fra sin ejer Find ejeren via chip, dyrlæge, register og politi (se nedenfor)

Oplysningerne om 1812 kommer fra Dyrenes Beskyttelse. De skriver også, at 1812 er et servicenummer, som kan give merudgifter på telefonregningen. Afgiften fastsættes af teleselskaberne og er ofte 1 kr. i opkaldsafgift, men kan variere.

Det gør du først

1

Vurdér, om dyret er i nød

Dyrenes Beskyttelse skriver, at et vildt dyr ikke nødvendigvis er i nød, bare fordi det sidder stille eller er alene. Mange vilde dyr gemmer sig, når mennesker er i nærheden.

2

Hold afstand og observér

Brug lidt tid på at se, hvad der er galt, så du kan beskrive en eventuel skade eller sygdom. Det anbefaler vagtcentralen, før du ringer.

3

Ring 1812, hvis dyret har tydelige skader

Hav adressen klar og en beskrivelse af dyret. Du må gerne ringe, selvom du er i tvivl, for vagtcentralen hjælper med at vurdere sagen. Dyret må gerne befinde sig på privat grund, men det hjælper, hvis du ved, hvem der ejer grunden.

4

Bliv hængende, hvis det er akut

Kommer du ikke igennem, og det er akut, så bliv i køen. Er det ikke akut, kan du lægge på og ringe igen lidt senere. Køen forsvinder ofte hurtigt.

5

Følg vejledningen

Det afhænger af sagen, hvad løsningen bliver. Vagtcentralen kan vejlede dig, sende frivillige dyrereddere eller involvere politi og andre myndigheder.

Giv ikke mad eller komælk til vilde dyr

Dyrenes Beskyttelse skriver, at du aldrig må give et vildt dyr komælk, og at du ikke bør fodre vilde dyr. Giv heller ikke væske direkte i munden. Stil i stedet en skål med vand frem, og ring til 1812, hvis dyret ikke kan drikke selv.

Vilde dyr og dyreunger

Fra februar og langt ind i efteråret er der mange dyreunger i naturen. Dyrenes Beskyttelse skriver, at mange unger er alene uden at være forladt. Harekillinger, fugleunger, sælunger og rålam ligger ofte alene i perioder, og moren er som regel i nærheden og vender tilbage, når der er fred. Rådet er at lade ungen være, holde afstand og ikke tage den op.

Lad den ligge

Ingen synlige skader og ingen tegn på sygdom? Så er rådet at gå væk og lade moren komme tilbage.

Ring 1812

Er der synlige skader, eller er du i tvivl, så ring til vagtcentralen. Fugleunger har forskellige behov efter art og alder, så få vejledning, før du flytter noget.

Er du kommet til at tage en unge med, så læg den tilbage, hvor du fandt den, og træk dig roligt væk. Det er Dyrenes Beskyttelses råd.

Du har fundet et kæledyr

Et kæledyr, der ser sundt ud, er ofte væk fra et hjem, hvor nogen savner det. Dyrenes Beskyttelses pjece om fremmede katte (fra 2016) beskriver, at en kat ikke er i nød, bare fordi den er herreløs, opholder sig ude eller dukker op i din have. Katten er i nød, hvis den vanrøgtes, er syg eller kommet til skade, eller er efterladt og ikke kan klare sig selv. En sund og velnæret kat bør du ikke fodre, for hvis du fodrer den, bliver du ifølge pjecen ansvarlig for den.

  1. Se efter ID-mærke. Dyrlæger og internater kan aflæse chip eller øremærke.
  2. Er katten chippet eller tatoveret, kan du søge ejeren i katteregistrene, som pjecen nævner (Dansk Katteregister og Det Danske Katteregister). Læs også vores guide til ID-mærkning og hunderegister, hvis det er en hund.
  3. Sæt sedler op i nærområdet, spørg naboer og tjek lokale fremlysninger. Dyrenes Beskyttelse foreslår også at lægge et opslag på deres fremlysningsside.
  4. Kontakt politiet. Dyreværnet skriver, at politiet er ansvarligt for hittedyr, og at man kan henvende sig dér, hvis man leder efter sit dyr.
  5. Er dyret sygt eller skadet, så ring til 1812 med det samme.

Tag billeder

Tag et par billeder af dyret og af stedet, hvor du fandt det. Det gør det lettere at beskrive dyret for vagtcentralen, politiet eller en ejer, der leder.

Hvad sker der bagefter?

Dyr uden ejer kan ende på et dyreinternat. Dyreværnet skriver, at dyr, der er indleveret uden en registreret ejer, fremlyses i minimum 3 dage og maksimum 30 dage. Hos Dyrenes Beskyttelse står, at et dyr, der er kommet til et af deres internater, vil være fremlyst i tre dage på siden. Kommer ejeren ikke frem i perioden, overdrages dyret hos Dyreværnet til foreningen, som sundhedstjekker og vurderer, om det er egnet til adoption. Dyreværnet skriver også, at umærkede katte og killinger ikke fremlyses, fordi ejerskab ifølge Katteloven med det samme overgår til Dyreværnet.

Du kan læse mere om, hvad der sker, når et dyr skal videre, i vores guide til dyreinternater i Danmark og om adoption af en hund. Vi er en forening, der sælger Freeman-bogen og t-shirts. Vi er ikke et internat og formidler ikke dyr.

Hvis det er dit dyr, der er væk

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at du tjekker deres fremlysning, lokale Facebook-sider med fremlysninger og kontakter internater og dyrlæger i nærheden. Er det en hund, kan du også se oversigten over fremlyste hunde hos politiet. Dyreværnet kan ikke hjælpe med at efterlyse, men anbefaler at kontakte politiet, lave opslag på sociale medier og hænge plakater op.

Husk, at et opdateret ID-mærke og register er den hurtigste vej hjem. Både Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse anbefaler at få kæledyr mærket og registreret og at holde kontaktoplysningerne opdateret.

Spørgsmål

Hvad ringer jeg til, hvis jeg finder et skadet dyr?

Ring til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som har åbent døgnet rundt. Er der akut fare for mennesker, ring 112.

Koster det penge at ringe til 1812?

1812 er et servicenummer. Dyrenes Beskyttelse skriver, at afgiften fastsættes af teleselskaberne og ofte er 1 kr. i opkaldsafgift, men kan variere. Spørg dit teleselskab.

Skal jeg tage en dyreunge med hjem?

Nej. Dyrenes Beskyttelse anbefaler at lade dyreunger være, hvis de ikke har synlige skader. Moren er som regel i nærheden. Er du i tvivl, så ring 1812.

Må jeg ringe, selvom jeg ikke er sikker?

Ja. Vagtcentralen hjælper med at vurdere, om dyret er i nød. Observér dyret først, så du kan beskrive det.

Hvad gør jeg, hvis dyret ligger på privat grund?

Du kan stadig ringe til 1812. Det hjælper, hvis du ved, hvem der ejer grunden.

Kan jeg beholde et fundet dyr?

Det afhænger af, om der er en ejer. Prøv at finde ejeren via chip, register, politi og fremlysning. Spørg politiet eller et internat om reglerne i netop din situation.

Læs videre

Kilder

Albino Monkey - Fundraising DK er en frivillig forening registreret i Danmark, CVR 45109909. Vi driver ikke et dyreinternat og formidler ikke dyr. Spørgsmål: contact@albino-monkey.com

50% på Freeman-bogen, når du skriver dig op Få koden