Refusionspolitik

Returnering hos Albino Monkey

Hos Albino Monkey ønsker vi, at du er fuldt ud tilfreds med dine køb. Fortryder du alligevel, tilbyder vi en nem og problemfri returproces.

Digitale produkter

Adopter Freeman er et digitalt produkt. Der er ikke noget at sende retur. Filerne sendes automatisk til din mailadresse, så snart betalingen er gennemført.

Inden du går til betaling, sætter du et flueben, hvor du udtrykkeligt samtykker til, at leveringen går i gang med det samme, og hvor du anerkender, at du dermed mister din fortrydelsesret. Sådan er reglerne for digitalt indhold i forbrugeraftaleloven. Din bekræftelse bliver noteret på ordren.

Ønsker du at beholde de 14 dages fortrydelsesret, så skriv til os på contact@albino-monkey.com i stedet for at gennemføre købet. Så aftaler vi en levering efter fristens udløb.

Fortrydelsesret er ikke det samme som reklamation. Du har stadig krav på at få det, du har betalt for. Kom mailen aldrig frem, er linket udløbet, eller kan du ikke åbne filen, så skriv til os. Så sender vi den igen, eller du får pengene tilbage.

14 dages returret på fysiske varer

Du har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer. For at gøre brug af returretten skal du give os besked via email eller vores kontaktformular inden for 14 dage efter modtagelsen. Sørg for at oplyse ordrenummer, navn og adresse samt en kort besked om, at du ønsker at returnere varen.

Sådan returnerer du

Når du har givet os besked, skal varen sendes retur til os inden for 14 dage. Varen skal returneres i ubrugt og intakt stand i den originale emballage. Pak den forsvarligt, så den ikke tager skade under transport.

Returvarer sendes til:

Albino-monkey.dk/Sendr.dk
Hvedemarken 7A
3650 Ølstykke
Danmark

Refundering

Når vi har modtaget og godkendt din returnerede vare, refunderer vi hurtigst muligt det fulde beløb til den betalingsmetode, du brugte ved købet. Der kan gå 5 til 10 arbejdsdage, før refunderingen fremgår af din konto.

Returneringsomkostninger

Du er selv ansvarlig for omkostningerne ved at returnere varen til os. Vi anbefaler, at du sender returpakker med sporing, så du kan følge pakken på vej til os.

Reklamation

Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Er varen defekt, eller har du fået den forkerte, så kontakt os med det samme, så finder vi en løsning.

Har du spørgsmål?

Skriv til os på contact@albino-monkey.com. Der sidder et menneske i den anden ende.

Albino Monkey - Fundraising DK, CVR 45109909.