Dyreforsøg med aber: tal, regler og alternativer

Kort svar: I 2023 blev 4.392 aber brugt i dyreforsøg for første gang i EU og Norge. 87 procent af dem var langhalede makakker, den samme art som Freeman, og næsten alle kom fra lande uden for EU. I Danmark blev der ifølge de officielle tal ikke brugt aber i forsøg i 2023.

Aber bruges blandt andet til at teste nye lægemidler, før de må gives til mennesker. EU's regler giver aber en særlig beskyttelse, og både EU og USA arbejder på at erstatte flere dyreforsøg med nye metoder. Her er tallene og reglerne kort forklaret.

Langhalet makak der kigger direkte i kameraet

Hvor mange aber bruges i EU?

EU-Kommissionens seneste statistik dækker året 2023 og blev offentliggjort i marts 2026. Den viser 4.392 aber brugt for første gang, mod 5.784 i 2022. Kommissionen kalder faldet markant, men skriver også, at det er for tidligt at kalde det en varig tendens.

Abeart (EU og Norge, 2023) Antal
Langhalet makak (cynomolgus) 3.826
Silkeaber og tamariner 328
Rhesusaber 165
Halvaber 38
Bavianer 34
Egernabe 1
I alt 4.392

Af de langhalede makakker kom 51,8 procent fra Afrika og 46,9 procent fra Asien. Kun 1,3 procent kom fra opdræt i EU. Aber er en meget lille del af alle dyr i forsøg, omkring 0,1 procent i 2022, men de får ekstra opmærksomhed, fordi de står mennesker nær.

Bruges der aber i Danmark?

Meget sjældent. Dyreforsøgstilsynet oplyser, at der i 2022 for første gang i mange år blev registreret aber: 5 bavianer og 6 halvaber, som en zoologisk have brugte i studier af bedre bedøvelse til de præcise abearter. I EU's statistik for 2023 står Danmark med 0 aber. I 2024 brugte Danmark 177.202 dyr i forsøg i alt, det laveste antal i de 40 år, der er tal for.

Hvilke regler gælder?

Alle dyreforsøg i EU følger direktiv 2010/63/EU. Det giver aber særlig beskyttelse på grund af deres genetiske nærhed til mennesker, deres sociale evner og deres evne til at føle smerte og stress. De vigtigste regler:

  • Kun til bestemte formål. Aber må kun bruges til forsøg om alvorlige eller livstruende sygdomme hos mennesker, grundforskning eller bevarelse af arten, og kun hvis ingen anden dyreart kan bruges (artikel 8).
  • Ingen menneskeaber. Chimpanser, gorillaer og orangutanger må som udgangspunkt ikke bruges.
  • Opdræt, ikke vildfangst. Aberne skal være afkom af dyr, der selv er født i fangenskab, eller komme fra selvforsynende kolonier (artikel 10). En undersøgelse for Kommissionen fra 2022 konkluderede dog, at det næppe kan nås for alle almindeligt brugte abearter i overskuelig fremtid.
  • De 3 R'er (artikel 4): Replacement, brug en metode uden levende dyr, hvor det er muligt. Reduction, brug så få dyr som muligt. Refinement, gør smerte, lidelse og stress så lille som muligt.

Er vi på vej væk fra dyreforsøg?

Ja, men langsomt. Europa-Parlamentet bad i september 2021 med 667 stemmer mod 4 om en EU-handlingsplan med tidsfrister for at udfase dyreforsøg. I juni 2026 vedtog EU-Kommissionen en køreplan for at udfase dyreforsøg i kemikaliesikkerhed med 22 tiltag. Den gælder kemikalier og ikke biomedicinsk forskning.

I USA meddelte lægemiddelmyndigheden FDA i april 2025, at kravet om dyreforsøg for blandt andet monoklonale antistoffer skal udfases, og at tusindvis af dyr, herunder aber, på sigt kan spares hvert år. Fra juli 2025 udbyder den amerikanske forskningsstyrelse NIH ikke længere midler, der kun støtter dyremodeller.

Hvad kan du gøre?

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken abe bruges mest i forsøg?
Den langhalede makak. I EU var 87 procent af aberne i forsøg i 2023 langhalede makakker, og de kom næsten alle fra opdræt i Afrika og Asien.

Kommer aberne fra naturen?
Reglerne kræver opdrættede dyr. I 2023 var 76 procent af aberne anden generation eller senere født i fangenskab, og 24 procent var første generation, altså unger af vildfangede forældre. Læs også vores nyhed om eksporten af langhalede makakker.

Kilder

Skrevet af Albino Monkey Fundraising. Opdateret 5. oktober 2026.

Seneste nyt om dyrevelfærd

Se alle nyheder om dyrevelfærd

Støt Freeman med et køb