Albino Monkey - Fundraising DK
Freeman: historien om en abe (e-bog og lydbog)
Freeman: historien om en abe (e-bog og lydbog)
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Albino Monkey Fundraising er en frivillig forening. Alt overskud fra butikken går til foreningens formål: Freemans pleje og vores arbejde for dyrevelfærd. Ingen får løn. Læs om foreningen
"Freeman. Historien om en abe, og om de millioner der ikke bliver reddet" er vores bog om Freeman, en langhalet makak, der levede ti år alene i et lille hundebur, før han kom i reservat. Du kan købe den som e-bog, som lydbog eller begge dele.
Bogen handler om Freeman, og om de mange dyr som ham, der ikke bliver reddet. Femten kapitler, omkring 10.500 ord, og kilder til alt det, der ikke handler om Freeman selv.
Vælg format
| Format | Det får du | Pris |
|---|---|---|
| E-bog | Bogen som PDF og som EPUB | 99 kr |
| Lydbog | 1 time og 2 minutter på dansk. Som m4b med kapitler og som 18 MP3-filer, en per kapitel | 119 kr |
| E-bog + lydbog | Begge dele | 179 kr |
Lydbogens stemme er syntetisk. Det siger vi hellere end at lade som om.
Hvor pengene går hen
Albino Monkey - Fundraising DK er en frivillig forening. Freemans pleje i reservatet koster omkring 20.000 kroner om året, cirka 55 kroner om dagen, til mad, dyrlæge og pasning. Vi driver ikke reservatet. Vi er en af dem, der betaler. Indtil nu har vi betalt mere til Freemans pleje, end butikken har tjent ind.
Vil du hellere give direkte, så kan du donere via vores indsamling på GoFundMe. Den går uden om os og uden om butikken.
Levering
Bogen er digital. Filerne bliver sendt automatisk til den mailadresse, du oplyser ved købet, så snart betalingen er gennemført. Der bliver ikke sendt noget med posten, og du betaler ikke fragt.
Køber du bogen som gave, så send filerne videre til modtageren. Det passer fint som en julegave, der ikke skal pakkes ind.
Fortrydelsesret
Fordi filerne bliver leveret med det samme, sætter du ved købet et flueben ved, at leveringen må gå i gang straks, og at du dermed giver afkald på de 14 dages fortrydelsesret. Sådan er reglerne for digitalt indhold. Virker en fil ikke, eller kan du ikke åbne den, får du den igen eller pengene tilbage. Læs handelsbetingelserne.
Spørgsmål om bogen
Kan jeg læse e-bogen på min telefon eller e-bogslæser?
Ja. EPUB virker i de fleste læse-apps og på de fleste e-bogslæsere. PDF kan åbnes på alt.
Er lydbogen læst af et menneske?
Nej. Stemmen er syntetisk, og lydbogen er på dansk.
Får jeg nyt om Freeman, når jeg har købt bogen?
Kun hvis du selv vil. Skriv dig op til Freemans familie, så hører du fra os to gange om året.
Hvad hvis en fil ikke virker?
Skriv til contact@albino-monkey.com, så får du filen igen eller pengene tilbage.
Læs Freemans historie · Andre måder at støtte Freeman · Hvorfor makakken er truet
Del
