Grisefireparten skal finde fælles vej for fremtidens grise

Kort fortalt:

• Den 30. september 2026 præsenterede regeringen kommissoriet for en såkaldt grisefirepart, hvor syv parter skal blive enige om fremtidens griseproduktion i Danmark.
• Formand er Jacob Bundsgaard, tidligere borgmester i Aarhus. Arbejdet begynder i 2027 og skal være færdigt senest i slutningen af juni 2027.
• Målet er bedre dyrevelfærd for grise, mere forarbejdning af svinekød i Danmark og færre levende smågrise, der sendes ud af landet.
• Bliver parterne ikke enige, siger regeringen, at den selv er klar til at tage de nødvendige initiativer.

Hvad er sket?

Onsdag den 30. september fremlagde regeringen kommissoriet for en ny forhandlingsgruppe om svineproduktionen. Modellen er inspireret af den grønne trepart, hvor stat, erhverv og organisationer forhandlede ved samme bord.

Ifølge Ritzau, der er gengivet af Sjællandske Nyheder, består gruppen af syv parter: regeringen, Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Fødevareforbundet NNF, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri. En ekspertgruppe skal først skaffe viden, og selve arbejdet starter i 2027.

Hvad skal gruppen løse?

Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen har forklaret, at flere grise i dag sendes på lange transporter til udlandet, end der slagtes i Danmark. Regeringen vil derfor have, at dansk produktion i højere grad leverer grise, der bliver brugt eller forarbejdet herhjemme. Samtidig skal produktionen balanceres med hensyn til både dyrevelfærd og miljø. Ministeren har sagt, at der ikke skal lovgives om antallet af grise. Ifølge Landbrug & Fødevarer blev der i 2025 produceret 31,8 millioner grise i Danmark.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse indeholder regeringsgrundlaget flere konkrete velfærdsmål, som gruppen skal finde veje til at nå. Det gælder blandt andet et forbud mod ekstremavl med 2035 som mål, at forbuddet mod halekupering skal håndhæves i praksis med 2030 som mål, at søer ikke længere skal fastgøres omkring faring og die, at grisene tidligst fravænnes fire uger efter fødslen, og at de skal have mere plads og roemateriale. Ifølge organisationen er gruppens opgave at finde veje til målene, ikke at forhandle dem om.

Hvad siger parterne?

Dyrenes Beskyttelse har meldt ud, at organisationen vil deltage konstruktivt, men at dyrevelfærden ikke er til forhandling. Direktør Britta Riis siger, at flere frivillige aftaler ikke er nok. Organisationen peger på, at Danmark ifølge en gennemgang fra IEEP er det eneste EU-land, der bruger 0 procent af landbrugsstøtten på dyrevelfærd. Det er organisationens egen fremstilling, og vi har ikke selv kunnet kontrollere tallet.

Ved bordet sidder også Landbrug & Fødevarer og fagforbundet Fødevareforbundet NNF. NNF har tidligere bedt om beregninger af, hvad planerne betyder for jobbene i branchen. Der er også uenighed om rammerne: Ugen før indførte ministeren et midlertidigt stop for tilladelser til nye konventionelle grisestalde og udvidelser af eksisterende, og ifølge Ritzau har nogle eksperter stillet spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag. Regeringen mener, at stoppet gælder.

Formanden kalder det en svær opgave

Jacob Bundsgaard var borgmester i Aarhus fra 2011 til 2024. Han har sagt, at opgaven er svær, at han ikke er ekspert i svineproduktion, og at han ikke har en holdning til sagen på forhånd. Hans rolle er at hjælpe parterne, som kommer med forskellige udgangspunkter, til fælles løsninger.

Hvorfor er det vigtigt?

Dyrevelfærden i svinestalde har været til debat i mange år. Spørgsmålet er, om en bred aftale mellem dem, der tjener penge på grisene, dem, der arbejder med dem, og dem, der taler dyrenes sag, kan nå længere end tidligere frivillige initiativer. Fristen er udgangen af juni 2027.

Vil du vide mere om, hvad dyrevelfærd egentlig dækker over, kan du læse vores guide Hvad er dyrevelfærd?. Vi har også skrevet om regeringens plan for en ny styrelse til dyrevelfærdskontrol.

Kilder

• Sjællandske Nyheder (Ritzau): Syv parter skal forsøge at nå til enighed om fremtidens griseproduktion (30. september 2026)
• LandbrugsAvisen (Ritzau): Eksborgmester skal lede grisefirepart, en svær opgave (1. oktober 2026)
• LandbrugsAvisen: Rabjerg, Grisefireparten skal sætte skub på en udvikling (30. september 2026)
• Dyrenes Beskyttelse: Hvad er en grisefirepart? (30. september 2026)
• Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler (30. september 2026)
• LandbrugsAvisen: Minister forbereder grisefirepart (15. september 2026)

Foto: Trevor Littlewood, Wikimedia Commons, licens CC BY-SA 2.0.