To langhalede makakker plejer hinandens pels i skovbunden

Langhalede makakker kaldes skadedyr, mens eksporten til dyreforsøg vokser

Kort fortalt:

  • Et nyt avlscenter i Indonesien holder over 800 langhalede makakker, der er fanget i naturen og skal bruges som avlsdyr.
  • Ungerne skal efter planen eksporteres til laboratorier i USA og muligvis Kina.
  • I juni fik Indonesien en eksportkvote på 1.928 aber fra CITES, den internationale konvention om handel med truede dyr og planter.
  • Myndigheder og industri forsvarer handlen med, at aberne er skadedyr, selv om arten er klassificeret som truet.

Hvad sker der i Indonesien?

Den langhalede makak (Macaca fascicularis) er den abeart, der bruges mest i dyreforsøg i verden. Det er også arten bag Freeman, makakken som vi betaler med til, og som sad ti år alene i et lille hundebur, før han kom i et reservat.

Ifølge den amerikanske dyreværnsorganisation Rise for Animals, der bygger på oplysninger fra blandt andet nyhedsmediet CNA, holder et nyt avlscenter i Indonesien nu over 800 vildtfangede makakker som avlsdyr. Deres unger, i branchen kaldet F1, er tiltænkt laboratorier i USA og muligvis Kina. I juni fik Indonesien en ny eksportkvote på 1.928 aber fra CITES.

Hvorfor kalder man dem skadedyr?

Indonesiske myndigheder og avlscentret har svaret på kritikken ved at pege på, at makakkerne plyndrer marker, ødelægger afgrøder og kan skade mennesker. Især i områder, hvor skov er ryddet til landbrug, mødes aber og mennesker oftere.

Kritikerne peger på, at ordet skadedyr flytter fokus fra dyrets velfærd til et problem, der skal løses. Når en art først bliver set som et skadedyr, bliver det lettere at forsvare at fange, avle og sælge den.

Erfaringerne fra Mauritius

Mauritius har i årtier avlet langhalede makakker til eksport med samme begrundelse. Den sydafrikanske avis Daily Maverick beskrev i august, at et af de mauritiske avlsfirmaer selv har oplyst, at der ikke findes en politik om at regulere bestanden, og at branchen er afhængig af en vild bestand at hente aber fra. Det svækker argumentet om, at fangsten hjælper lokalsamfundene.

En art, der allerede er truet

Den internationale naturbevaringsunion IUCN opgraderede i 2022 den langhalede makak til kategorien truet (endangered) på sin røde liste. Fangst til dyreforsøg, handel som kæledyr og tab af levesteder nævnes som de store trusler. Du kan læse mere i vores guide om hvorfor Freemans art gik fra almindelig til truet.

Hvad kan du gøre?

Du kan følge med i debatten, dele viden om arten og støtte organisationer, der arbejder for alternativer til dyreforsøg. Læs også Freemans historie, hvis du vil vide, hvordan livet kan se ud for en langhalet makak, der ender i fangenskab.

Kilder

Støt Freeman med et køb

Flere nyheder om dyrevelfærd

Se alle nyheder om dyrevelfærd

Tilbage til blog